Børns mundtlige legekultur

Børns mundtlige legekultur af Poul Bjerregaard

Børns æstetiske symbolske udtryksformer bliver i bogen Dansk, Kultur og Kommunikation (red) Morten Sørensen beskrevet som den mundtlige leg som udleves, og  kommer til udtryk i børnenes indbyrdes leg eller sammen  med voksne i den fælles arena som familien eller institutionen udgør. Den har ofte sine rødder i en fælles kulturel forståelse, og børnene tilegner sig de forskellige genre og former ved vertikal overlevering fra barn til barn eller horisontal overlevering fra voksen til barn.
 I dag spiller de forskellige medier, som mobiltelefoner og internet også en kolossal rolle og er et værktøj som børnene mere og mere tager i brug som kommunikations middel. 
Poul Bjerregaard har i kap. 10 i bogen, delt de forskellige genre op i følgende kategorier .

 Gåder  er den ældste form for ord og sprog leg og det kræver ofte en bred forståelse for sproget og metaphore for at kunne fatte pointet. Alligevel ser man ofte hvordan mindre børn med iver gengiver en gåde eller vits uden selv at have forstået pointet, men hvor det er selve fortællerglæde, og ønsket om at få de andre til at grine, som er i centrum.

Gyserhistorie er ofte en del af børns legekultur, når de i flok skal skabe en uhyggelig stemning. Børns fortæller kompetence bliver ofte både sat på prøve og udviklet  når en gyser historie skal gengives. Det kræver nemlig større sproglige færdigheder, hvis den skal være vellykket og skabe den forventede effekt på sine tilhørere.

Alle børnene vitser startede i 90’ og bære præg af udtalt sort humor, hvor det abnorme bliver fremhævet som en sjov pointe. ” Alle børnene så ned i blenderen, undtagen Bob han kiggede op. ”  Alle børnene vitser udskilte sig ved lave grin med tunge emner som død, ulykke , fedme eller incest. De var ofte en genspejling af emne som var oppe i medierne.

Parodier er en humoristisk efterligning, hvor hændelsen genfortælles og den omtalte persons sprog, dialekt og mimik bliver karakteriseret på en overdreven måde. Børn bruger det ofte når de skal genfortælle en diskussion med en voksen eller en person af andet køn. Parodi bliver ofte brugt af populære stand-up komikere, og man ser hvordan børn tit efteraber og udbygger de vittigheder de høre.

Remser og Rim er en meget mangfoldig gruppe.  De har dog alle en enkel rytme og rim som fanger både store og små ører. Mange Remser har rødder i bondekulturen og landlivet, hvor den didaktiske funktion var formålet. ABC-sangen, talrim og okker, gokker er alle remser, sanglege og rim som er med til at bibringe en forståelse af vores omverden. Rim og remser er nok den form for sprogsjov, som er mest brugt i danske institutioner og pædagoger landet over bruger dem helt ned i vuggestue.-alderen.

Det er pædagogens opgave at støtte op om børnenes sprogleg. Pædagogen må være aktiv lyttende. Børn viltit teste deres vitser af på en voksen.  Leg med ord, sprogsjov, vitser, rim og remser åbner døren op for en verden af sjove indslag og muligheder for på en legende måde at kunne både udvikle børns sprog-færdigheder og fortæller og opfattelses kompetencer.  Det er også en udmærket måde at  bygge relationer på, mens man har det sjovt med hinanden.

Mine overvejelser :Sprog kulturen præges tit af forskellige diller. Omkring 1990 dukkede en ny genre op, der var let at genkende ved sit æstetik, hvor ordene ” alle børnene” straks vækkede bestemte genre forventninger ( Dansk, kultur og kommunikation. Mogens Sørensen S. 178)

Er der nogen forklaring på at denne genre netop dukkede op i 90’ og hvor langt skal man lade børn gå når de laver sjov med tunge emner som incest, voldtægt?