At skabe antropologisk viden om børn.

Tekst 2 : At skabe antropologisk viden om børn. Eva Gulløv, Susanne Højlund.

Feltarbejde

”Vi anskuer antropologisk børneforskning som en videnskabelig disciplin, der både er rettet mod børn og mod de sammenhænge, de indgår i ”[1]

Feltarbejde skal forstås som et videnskabeligt redskab i det antropologiske arbejde, hvor man bestræber sig på at afdække og forstå handlingsmønstre, adfærd og kutymer i et bestemt miljø.  Eva Gulløv og Susanne Højlund har i deres beskrivelse af emnet taget afsæt i antropologien. Feltarbejde er en forskning som tager sit udgangspunkt i selve miljøet, som skal kortlægges.  Fysisk tilstedeværelse i det bestemte miljø er derfor en forudsætning. Det kræver en indlevelse i feltet, hvor man bliver familiær med omgangstonen, kulturen og forholdene. Dette er nødvendigt både for at få et helhedsindtryk, men også for at informanterne kan nå at blive fortrolige og trygge ved éns nærvær, og dermed agerer umiddelbart og naturligt i de givne situationer. Et af fokus områderne er at nå ind til den opfattelse og begrebsverden der ligger bag handling og ord. Det er derfor ikke nok kun at kortlægge og fortolke de to sidstnævnte, men at nå ind til de sociale faktorer der giver bestemte handlinger mening.  ”Går man kun efter et eksplicit udsagn, overser man altså nemt kompleksiteten bag menneskers handling”[2]

Deltagerobservation

”Centralt i feltarbejdes terminologi står begrebet deltagerobservation” [3] Det at indleve sig i et miljø og dets kultur byder på flere dilemmaer. Det både at kunne deltage, altså agerer og participerer sammen med de iagttagede aktører og samtidig observerer og forske i deres hverdag og livstil, kræver at man konstant er i en indre diskussion om sine udgangspunkter. Forudfattede meninger og opfattelse som stammer fra egen habitus står ofte i vejen for at nå til en objektiv forståelse af, hvorfor en given adfærd eller handling giver mening i det studerede miljø. For at opnå en hermeneutiske tilgang er det vigtigt ikke bare at kunne forklarer sine iagttagelser, men også forstå dem. Det er ifølge Eva Gulløv og Susanne Højlund vigtigt at forholde sig loyalt til den undersøgte virkelighed og ikke lade sine personlige erfaringer og forståelser træde i vejen for at nå ind til kernen af de værdier og kulturer, som gælder i det undersøgte samfund eller miljø. Den analytiske distance skal opretholdes, især når den undersøgte kultur strider imod éns egen opfattelse af rigtig og forkert. ” at forstå og analysere menneskelige handling og opfattelser er en hermeneutisk proces der indbefatter en positioneret fortolkning”[4]

 Konstruktionen af et børnepespektiv

Eva Gulløv og Susanne Højlund stiller spørgsmålstegn ved om man i det hele taget kan betragte børnekulturen som en entydig størrelse. At børnekulturen i dag er underlagt forsknings debatten på lige fod med andre samfundslag, betyder at det er vigtigt at erkende de meget forskellige sociale og kulturelle faktorer, som her spiller ind.  Antropologisk forskning om børn har heller ikke et politisk motiv, som vil give en bestemt gruppe en stemme i samfundsdebatten.  Det er et studium af børns opfattelse af deres hverdag set ud fra ikke kun deres egne udsagn, men også deres handlinger, miljø og kår.

Analyse af kontekst

Den amerikanske antropologen Ryamond  McDermott, understreger nødvendigheden af at alle iagttagelser og observationer betragtes som dele af en større enhed. Han beskriver det som mange tråde i et reb. Her er en systematisk analysering af forhold, handlinger og interaktioner vigtige. Det er vigtigt at forholde sig åben overfor hvilke faktorer som er relevante når man skal forklare handling og adfærd. Ydre rammer og svingene omstændigheder skal tages med i overvejelserne.

Antropologisk viden om børn

”Vi kan ()ikke tage for givet, at vi ved hvad barndom er, eller hvad et barn er, opfattes som eller har af handlemuligheder; børn må udforskes konstekstuelt”[5]

At forske i børn, betyder en konstant erkendelse af det interaktive samspil børn og børn og børn og voksne imellem. Det er en forsknings i børns handlemønster under forskellige vilkår, set både ud fra deres egen viden om verden og den dominerende verdensopfattelse omkring dem.  Det er således en forskning rettet mod hvilke kulturelle og  faktorer der spiller ind og  danner børns adfærdsmønster og opfattelse af verden.

---

[1] s.15 linje 9-12 Feltarbejde blandt børn Eva Gulløv og Susanne Højlund

[2] S.18 linje 26-28 Feltarbejde blandt børn Eva Gulløv og Susanne Højlund

[3] S.21 linje 10 Feltarbejde blandt børn Eva Gulløv og Susanne Højlund

[4] Side 25 linje 27-29 Feltarbejde blandt børn Eva Gulløv og Susanne Højlund

[5] S.35-36.linje 31,1,2 Feltarbejde blandt børn Eva Gulløv og Susanne Højlund